A/B-testing: Send altid den bedste version af dit nyhedsbrev

Vær sikker på at dit budskab rammer plet. Med A/B-testing tester du automatisk to varianter af nyhedsbrevet på en lille del af din liste.
Systemet kårer en vinder og sender denne til resten. En nem vej til højere engagement og mindre manuelt arbejde.
Hvorfor bør du A/B-teste dine e-mails?
Selv små ændringer kan give tydelige udslag i resultaterne. Det kan være noget så simpelt som et andet afsendernavn, en anden formulering i emnefeltet eller en justering af CTA-knappen. Over tid kan den slags forbedringer give flere konverteringer, flere leads og en bedre ROI.
Kort sagt: A/B-testing hjælper dig med at forstå, hvad modtagerne reagerer på, så du kan optimere derefter.
Sådan får du succes med A/B-testing
Det er let at få mange idéer til test. Udfordringen er at gøre dem brugbare i praksis.
Her er tre enkle principper, der giver bedre resultater:
Hav en hypotese
Før du tester, skal du beslutte dig for, hvad du tror vil fungere bedre, og hvorfor.
Eksempel: “En mere konkret CTA vil give flere klik.”
Det gør resultaterne lettere at tolke og giver mere læring.
Test én ting ad gangen
Hvis du ændrer både emnefelt, design og CTA på samme tid, ved du ikke, hvad der faktisk påvirkede resultatet.
Lav kun én ændring pr. A/B-test.
Brug indsigten aktivt
Målet med A/B-testing er ikke kun at finde en vinder, men at lære. Brug resultaterne til at forbedre næste udsendelse, og opbyg gradvist viden om, hvad der fungerer for din målgruppe.
Start enkelt
A/B-testing behøver ikke at være kompliceret. Begynd med ét element, én hypotese og én test. Over tid vil du opbygge et datagrundlag, der gør din e-mailstrategi både mere sikker og mere effektiv.
Og måske vigtigst af alt: Du slipper for at gætte.
