Hvad er en bounce, og hvad er forskellen på en soft bounce og en hard bounce?

Hvad er hard- og soft bounce, og hvordan håndteres de forskellige bounce-typer i Make.
Hard bounce (permanent)
Hard bounce indikerer, at der er en permanent årsag til, at e-mailen ikke kan leveres til en given e-mailadresse. I de allerfleste tilfælde vil e-mailadresser, der markeres som hard bounce, med det samme blive fjernet fra dine lister og segmenter. De vil dermed være udelukket fra fremtidige udsendelser og tæller ikke med i dit abonnement.
Der findes situationer, hvor en e-mailadresse, du ved er gyldig, er blevet markeret som en permanent bounce. Årsagen til dette er ofte, at et spamfilter eller en firewall har tolket indholdet i e-mailen som spam. Hvis du kender modtageren, kan du sende en e-mail kun bestående af tekst, sendt som en enkelt test fra Make. Hvis denne går igennem, og dine nyhedsbreve bliver stoppet, er det sandsynligvis indholdet i dit nyhedsbrev, der er problemet.
Soft bounce (midlertidig)
Soft bounce indikerer typisk midlertidige problemer med leveringen. Disse e-mailadresser bliver ikke umiddelbart markeret som afvist. Vi tillader op til tre soft bounces, før vi markerer e-mailadressen som en permanent hard bounce, hvilket betyder, at kontaktens status ændres fra aktiv til afvist.
Hvis du har talt med en af os, har du måske hørt udtrykket ISP og undret dig over, hvad det betyder. Det er blot en betegnelse for udbydere af internettjenester, og i denne sammenhæng udbydere af e-mailtjenester som Gmail, Hotmail, Yahoo osv.
Andre bounces ("Other")
Other er en kategori, der fanger de e-mails, som ikke falder ind under standard hard- og soft bounce. Når en ISP ikke bruger en standardkode som begrundelse for, at e-mailen returneres, bliver den ofte kategoriseret som "other".
Vi arbejder løbende med bounce-problematikker og ISP'er
Vi kan desværre ikke forudsige, om en e-mail vil nå frem eller ej. Forskellige ISP'er (internetserviceudbydere) vurderer e-mails ud fra deres egne algoritmer og systemer. Vi kan dog tage fat i dem for at løse problemerne, ofte lige efter de opstår.
Når du eksporterer bounces / afviste e-mails fra Make, tilføjer vi en "Afvisningsårsag" pr. kontakt, så du også kan se årsagerne til, at e-mailadresserne er markeret som bounce.
Har du problemer med, at e-mails ikke når frem? Kontakt os, så hjælper vi dig. NB: Husk også, at du kan forhindre bounces og blokeringer ved at teste nyhedsbrevene, før du sender dem ud.
