Nyhedsbreve giver dig mest for pengene
Nyhedsbreve er yderst effektiv og omkostningsvenlig markedsføring. Få mest muligt ud af dine nyhedsbrevskampagner med vores ekspertråd.
E-mailmarkedsføring er fortsat et af de stærkeste værktøjer inden for digital markedsføring. Ifølge Litmus er nyhedsbreve uovertrufne, når det kommer til ROI (return on investment). Vi taler om op til 36 gange indsatsen igen. Bruger du én krone på e-mailmarkedsføring, kan du altså få 36 kroner retur.
E-mailens stabilitet sikrer den gode effekt
Nyhedsbreve har en klar fordel i forhold til sociale medier: De styres ikke af algoritmer. Meta ændrer løbende de algoritmer, der påvirker synligheden på de sociale medier, og markedsføringstrends skifter konstant. E-mail har derimod stået solidt som en klippe siden internettets begyndelse. Dine e-maillister ejer du helt selv.
Markedsføringslovens krav om samtykke betyder også, at der i e-mailmarkedsføring er større overensstemmelse mellem modtagernes interesser og de emner, de præsenteres for, sammenlignet med for eksempel sociale medier. God e-mailmarkedsføring giver dig derfor de bedste forudsætninger for at opbygge en stærk tillidsrelation mellem afsender og modtager.
5 grunde til at e-mailmarkedsføring er mere effektivt end sociale medier
Nyhedsbreve koster meget lidt og skaber stor værdi. Det er enkelt at måle effekten af dine udsendelser – hvor mange åbner, hvor lang er læsetiden, hvem klikker på linkene, og hvor mange kommer retur. Nyhedsbreve hjælper dig med at holde din virksomhed synlig i kundernes bevidsthed og drive mersalg.
Forskellige typer nyhedsbreve – hvilke passer bedst?
Der findes forskellige typer nyhedsbreve. Hvilke der passer bedst, afhænger af din virksomhedstype og det budskab, du ønsker at formidle. Og måske endnu vigtigere: Hvad dine kunder er optaget af.
For at kunne sende gode og relevante nyhedsbreve skal du kende dine kunder. Her viser vi dig nogle af de mest almindelige former for nyhedsbreve:
Kampagner og tilbud
Har I kampagner eller tilbud på produkter eller tjenester, er dette yderst relevant for jeres modtagere. Dette er måske den mest udbredte form for nyhedsbrev og den, der har vist sig at have den højeste ROI blandt alle markedsføringsaktiviteter.
Nye produkter og tjenester
Har I noget nyt og spændende at tilbyde, så fortæl jeres kunder om det. Kunder, der har handlet hos jer før, eller som har vist interesse for jeres produkter, er den oplagte målgruppe for denne type nyhedsbrev. Hvordan skal de ellers opdage jeres nyheder?
Spørgeskemaer og undersøgelser
Spørgeskemaer i nyhedsbreve fungerer godt af to årsager: De giver jer værdifuld feedback, og de lader kunden komme til orde. Vi kan godt lide at føle os involveret, og ofte vil modtagerne gerne dele oplysninger eller kontaktdetaljer, som I efterfølgende kan bruge til at målrette jeres tilbud. Det er en ren win-win-situation. Husk dog altid at indhente samtykke til at bruge disse oplysninger.
Nyheder og opdateringer fra virksomheden
Her er der fokus på selve virksomheden og medarbejderne. Har I fået nye kunder eller samarbejdspartnere? Hvad laver medarbejderne, og hvem er de? Denne type nyhedsbrev styrker relationen til jeres kontakter og giver virksomheden et menneskeligt ansigt. Det er også en god måde at formidle virksomhedens værdier og fremtidsplaner på.
Opsamling af artikler og ressourcer
Ved at tilmelde sig jeres nyhedsbrev kan jeres kontakter modtage ugentlige opdateringer med artikler og andre ressourcer, I har udgivet. I kan også opbygge faste nyhedsbreve med højdepunkter fra ugen eller måneden. Har virksomheden for eksempel en blog, er dette en oplagt måde at dele indholdet på.
Skriv om virksomhedens faglige felt. Et godt eksempel på et sådant nyhedsbrev er Helt Digitalt, som opsummerer ugen hver fredag morgen med blandt andet seneste nyt fra de sociale medier.
Hvornår er årets bedste salgsdage?
Hvad skal nyhedsbrevet indeholde?
Syntes du, det er svært at lave nyhedsbreve, der både engagerer og konverterer? Bare rolig. Her får du vores bedste tips til at komme godt i gang:
1. Klare målsætninger for nyhedsbrevet
Hvad ønsker du at opnå med nyhedsbrevet? Hvilken handling vil du have læseren til at foretage efter at have læst det? Svarene gør det langt nemmere at definere både indholdet og de konverteringspunkter, du har brug for. Et konverteringspunkt er typisk en call-to-action-knap eller et link.
Øge salget
Skabe kendskab til et nyt produkt, en ydelse eller et brand
Øge trafikken til en specifik landingsside
Skabe engagement på andre kanaler, f.eks. med en konkurrence på Facebook
Andre typer konverteringer som download af en rapport eller tilmelding til et webinar
2. Emnelinjen er nyhedsbrevets superkraft
Dette er uden tvivl det vigtigste element af alle. Hvis titlen ikke fanger, er der ingen, der åbner e-mailen. Skriv en kort og fængende titel, som kan læses i sin helhed på mobilen. Ofte er 30–50 tegn det mest optimale. Brug gerne en opfordring eller et spørgsmål. Undgå et støjende udtryk ved at udelukke udråbstegn, rabatprocenter eller blokbogstaver. Emojis fungerer godt, men vurder det i forhold til din målgruppe.
Personalisering: Vis, at du kender dine kunder. Brug deres navn, geografi, ønsk dem tillykke med fødselsdagen eller spil på interesser og præferencer, du har opsamlet via tidligere interaktioner.
Relevans: Kobl dig på aktuelle trends og sæsoner. Dine kunder er højst sandsynligt også optaget af helligdage, jul eller forberedelser til sommerferien.
Historiefortælling: Lær af nyhedsmedierne og deres evne til at formidle essensen af en historie med få ord. Skab en følelse af, at det haster (sense of urgency), så modtageren oplever, at et tilbud kun gælder i en begrænset periode eller hurtigt bliver udsolgt.
Tilbud og rabatter: De fleste kan lide at gøre en god handel. Dette er i sig selv et stærkt og salgsfremmende budskab, så længe det ikke overforbruges.
3. Engager med få ord
Der findes mange forskellige teorier om, hvor lang teksten i emnelinjen skal være for at opnå den bedste konverteringsrate.
ReturnPath er en af flere virksomheder, der har testet dette i de seneste år uden at kunne påvise en direkte sammenhæng mellem antallet af tegn og den faktiske åbningsrate. Hvad vi derimod ved med sikkerhed er, at flere og flere læser e-mails på mobilen. Tænk blot på dine egne vaner.
Derfor er det afgørende at tage højde for mindre skærme, når du udformer dit nyhedsbrev. Vi anbefaler en tekst i emnelinjen på maksimalt 50 tegn for at sikre, at dit budskab ikke bliver skåret af.
4. Skab sælgende indhold
Det, der kendetegner gode nyhedsbreve, er, at de opleves som relevante for modtageren. Emnerne tager gerne udgangspunkt i kundernes hverdag, behov og udfordringer og forsøger at løse disse bedst muligt med de produkter eller tjenester, virksomheden tilbyder.
Du ved bedst, hvad dine kunder er optaget af. Er der for eksempel spørgsmål, som kundeservice besvarer igen og igen? Artikler med konkrete råd og vejledning er et rigtig godt udgangspunkt. Nyhedsbreve med titler som "Sådan gør du..." har generelt også en høj åbningsrate.
Derudover er det vigtigt at vælge emner, der matcher din virksomhedsprofil og de ydelser, du rent faktisk ønsker at sælge. Sælger du møbler online, er det naturligt at skrive om boligindretning og trends, men måske mindre relevant at skrive om vejr eller politik.
5. Nyhedsbrevet kan være både langt og kort
Dit budskab og din målsætning afgør, hvor langt dit nyhedsbrev bør være.
Hvis du ønsker at dele rabatkoder eller præsentere nye produkter og tjenester, bør du som udgangspunkt holde teksten kort og præcis.
Skal du derimod opbygge dit brand og styrke kunderelationen, kan du tillade dig at skrive mere uddybende. Kombiner gerne forskelligt indhold for at vise bredden i din virksomhedsprofil.
Hold dig til mellem tre og fem forskellige elementer i nyhedsbrevet, alt efter hvad du vil formidle. For mange produkter eller en for lang liste af artikler gør mailen uoverskuelig og mindsker sandsynligheden for, at modtageren klikker på noget.
6. Design og interaktive elementer
Hvis du vil have mere end blot tekst, billeder og links, kan du tilføje interaktive elementer til e-mailen. Det kan være alt fra GIF-filer til menuer, slideshows og indkøbskurve. Gøres det rigtigt, kan dit nyhedsbrev blive en engagerende oplevelse, der minder om en hel lille hjemmeside i sig selv. Udfordringen er dog, at sådanne elementer ikke altid fungerer i alle e-mailklienter, og designet kan hurtigt fremstå rodet.
Apropos rodet – sørg for et rent og enkelt design, når du opbygger dit nyhedsbrev. Giv elementerne luft og brug overskrifter samt billeder strategisk. Gør de vigtigste budskaber størst eller mest fremtrædende, så læseren hurtigt kan orientere sig. Brug skrifttyper, der er optimeret til nyhedsbreve – e-mailklienter understøtter nemlig kun et begrænset antal skrifttyper (klik her for at se hvilke).
Overvej, hvad din virksomhed ønsker at udtrykke, og find et visuelt udtryk, der understøtter det. Er jeres brand klassisk og luksuriøst, fungerer et enkelt udtryk i sort og hvid med elegante billeder godt. Er stilen mere uformel, kan I tilføje en GIF og mere markante farver. For at sikre en rød tråd er det en god idé at bruge samme farvepalet og skrifttyper, som I anvender på jeres hjemmeside og i andet officielt materiale. På den måde skaber I genkendelighed og styrker virksomhedens visuelle identitet.
7. Call-to-action (CTA)
Husk, at ethvert nyhedsbrev har et formål. Inkluder derfor altid en klar CTA – en knap eller et link, der opfordrer modtageren til at tage næste skridt. Det kan være at deltage i en undersøgelse, downloade materiale eller foretage et køb i webshoppen. Hav altid dit primære mål for øje: Er det salg, tilmelding, dataindsamling eller pleje af kunderelationen?
CTA-knappen skal være det mest iøjnefaldende element i e-mailen, så sørg for et skarpt design. Det er ofte en fordel at lade knappen lede til en dedikeret landingsside, der udelukkende fokuserer på den ønskede handling. Det øger sandsynligheden for, at modtageren konverterer.
8. Optimer nyhedsbrevet løbende
En af de vigtigste forudsætninger for succes med e-mailmarkedsføring er, at du løbende optimerer dine nyhedsbreve baseret på data om, hvad der fungerer for netop din kundegruppe.
Med en A/B-test kan du nemt sammenligne to forskellige versioner af dit nyhedsbrev. Har du en stor e-mailliste, kan du teste på en mindre del af modtagerne først og derefter sende den bedst præsterende version ud til resten af listen.
Selvom det er spændende at teste, bør du undgå at teste for mange ting på én gang. Den bedste praksis er at teste ét element ad gangen – for eksempel to forskellige emnelinjer eller to forskellige billeder. På den måde ved du præcis, hvad der gør forskellen.
Selvom det aldrig er rart at miste modtagere, må du ikke gøre det unødigt svært at afmelde sig nyhedsbrevet. Hovedreglen er, at det skal være lige så let at melde sig af, som det var at tilmelde sig. Spørg gerne om årsagen til afmeldingen, men gør det frivilligt at svare, så du ikke skaber unødig irritation.
Segmentering – målrettet indhold til forskellige målgrupper
I stedet for at sende den samme generelle e-mail til alle på din liste, bør du benytte segmentering. Det betyder, at du opdeler dine modtagere i mindre målgrupper, så du kun sender det indhold, der er relevant for den enkelte gruppe. Det sparer modtagerne for overflødig information og øger din åbningsrate markant.
Segmentering – fra begynder til professionel
Du kan segmentere på baggrund af alt, du ved om dine modtagere – herunder branche, geografi, interesser, adfærd på hjemmesiden, køn eller alder. At kunne opdele dine læsere efter interesser eller demografiske data styrker din markedsføring betydeligt. Det gør det muligt at tilpasse budskabet specifikt til for eksempel en kvindelig marketingchef på 30 år vs. en mandlig direktør på 50 år.
Nyhedsbreve og persondatalovgivning
For at kunne sende nyhedsbreve skal du opbygge gode e-maillister, hvor modtagerne frivilligt har afgivet deres oplysninger. Persondataforordningen (GDPR) gør det ulovligt at gemme personoplysninger, herunder e-mailadresser, uden et udtrykkeligt og dokumenteret samtykke.
Du skal derfor gøre det attraktivt for dine besøgende at tilmelde sig. Det kan gøres på flere måder, eksempelvis via en tilmeldingsformular eller en popup på hjemmesiden. Du kan også tilbyde et incitament i form af en rabatkode, værdifuldt indhold til download, en julekalender eller en quiz. Hvis modtageren oplever at få reel værdi til gengæld for sin e-mailadresse, er vedkommende naturligt mere villig til at dele den.
Make sætter privatlivet først og gemmer alle personoplysninger i Norge
Hvornår skal du sende nyhedsbrevet?
Næsten lige så vigtigt som indholdet er det at finde ud af, hvornår og hvor ofte du skal sende dine nyhedsbreve. Du ønsker at ramme modtagerne på tidspunkter, hvor de har tid og lyst til at læse dem. Samtidig skal du finde den rette balance i frekvensen: Sender du for sjældent, glemmer kunderne dig – sender du for ofte, bliver det opfattet som spam.
Hvornår skal du sende nyhedsbreve for at opnå maksimal effekt?
Når det gælder tilbudsmails, foretrækker over 85 procent at modtage dem mindst en gang om måneden, mens godt 60 procent gerne vil have dem ugentligt. Brug dette som et udgangspunkt, men husk, at jo mere målrettet og relevant indholdet er, desto mere villige er modtagerne til at modtage det ofte. Ved at lade der gå en uge eller 14 dage mellem hver udsendelse, kan du samle mere værdi i én samlet e-mail.
Der findes ingen fast formel for det bedste sendetidspunkt. Det bedste er at teste forskellige dage og tidspunkter af for at se, hvad jeres modtagere reagerer bedst på.
Nogle generelle tendenser gør sig dog gældende. Ofte er onsdag den bedste dag, efterfulgt af tirsdag og fredag. Lørdag og søndag har generelt de laveste åbningsrater, men til gengæld er konverteringsraten ofte højere for de mails, der faktisk åbnes. Husk, at resultaterne afhænger af dit produkt eller din ydelse. B2B-produkter præsterer typisk bedst på hverdage i arbejdstiden, mens B2C- og fritidsrelaterede emner ofte har god effekt i weekenden.
Åbningsraten påvirkes også af ydre faktorer som vejret. Færre åbner nyhedsbreve på en solrig sommerdag end på en regnvejrsdag i november. Brug derfor statistikkerne som en rettesnor, men ikke som en absolut sandhed.
Almindelige udfordringer ved udsendelse af nyhedsbreve
Som med alle tekniske løsninger kan der opstå problemer i forbindelse med dine udsendelser. Her er de mest typiske udfordringer:
Nyhedsbrevet bouncer (kommer retur)
Hvis din e-mail bouncer, betyder det, at den afvises af modtagerens server. En "soft bounce" betyder, at e-mailen nåede serveren, men kom retur, fordi modtagerens indbakke var fuld, serveren var midlertidigt nede, eller mailen var for stor. En "hard bounce" betyder, at e-mailadressen ikke længere eksisterer, og den bør straks slettes fra din database. "Remote bounce" sker, når modtagerens server afviser e-mailen på grund af et spamfilter, efter at den er modtaget.
Hvad er bounce, og hvad er forskellen på hard bounce og soft bounce?
Automatiske svar
Automatiske svar, såsom feriesvar, minder om bounces, fordi du modtager en mail retur. I dette tilfælde er din e-mail dog nået frem, men modtageren har sat et autosvar op. Selvom det kræver lidt administration, er det en god idé at kigge disse igennem for at opdatere databasen, hvis en medarbejder for eksempel har fået ny e-mailadresse eller har forladt virksomheden.
Nyhedsbrevet ender i spamfilteret
Det værste scenarie er at ende i spamfilteret. Den sikreste måde at undgå det på er ved ikke at opføre sig som en spammer. Alligevel sker det af og til for seriøse virksomheder, hvis de tekniske opsætninger ikke er korrekte. I værste fald kan din IP-adresse og dit domæne blive blacklistet.
Gode råd til at undgå dette er at bruge præcise og ærlige emnelinjer, altid have et synligt afmeldingslink og løbende rydde op i inaktive modtagere. Hvis en stor del af dine modtagere aldrig åbner dine e-mails, kan e-mailudbyderne tolke det som uønsket post og sende dine fremtidige mails direkte i spamfilteret.
Sørg også for at opsætte sikkerhedsprotokoller som SPF, DKIM og DMARC. De verificerer, at du er den retmæssige afsender af e-mailen, hvilket minimerer risikoen for, at dine nyhedsbreve havner i spammappen.
Nyhedsbrevet markeres som uønsket
Nogle gange vælger modtagere at klikke på "marker som spam" i stedet for at afmelde sig via linket. Sker dette ofte, bør du analysere, om dit indhold opfattes som irrelevant eller forstyrrende. Sørg desuden for at fjerne disse kontakter fra din liste med det samme for at holde din database ren og beskytte dit domænes omdømme hos e-mailudbyderne.
Hvorfor markeres dit nyhedsbrev som spam?
Relevant indhold er nøglen
Jo bedre du matcher modtagerens interesser og behov, desto større værdi skaber du – og desto bedre bliver dine resultater. Segmentering, personlige budskaber og automatisering er dine vigtigste værktøjer til at nå i mål.